mar 31 2009

Voresliv.net – projekt uafhængighed

Tonny

Som tidligere omtalt, så var en af tankerne omkring indkøbet af den nye Synology NAS uafhængighed fra mit tidligere webhotel hos SurfTown. SurfTown hotellet har været super duper, og deres support har overrasket mig meget positivt. Men det kunne være sjovt selv at hoste min hjemmeside, og så kan de 12kr jeg sparer om måneden bidrage lidt til NAS’ens strømforbrug. Men det skulle hurtigt vise sig at flytningen af selve hjemmesiden var det nemmeste. Det er dog nu lykkedes mig at klare uafhængighed, ihvertfald på vores hjemmeside og mail.

Jeg gjorde det  i disse trin:

  • Skaf seriøs internetforbindelse: Heldigvis så kom der nogen forbi med noget lækkert fiberbredbånd, så vi fik opgraderet fra 3 mobilmodem, til 25/25 mbit fiber. Dertil blev købt en statisk IP.
  • Indkøb af NAS: Valget faldt på Synology DS209+ grundet tidligere gode erfaringer med Synology. At den havde muligheden for at køre seriøs webserver var selvfølgelig et krav. Virtuelle host’s skulle senere vise sig at være smart.
  • Flytning af  bloggen: Filerne flyttet til midlertidigt subdomæne, og en midlertidig omdirigering fra www.voresliv.net
  • Flytning af mail: Jeg oprettede efter god vejledning fra fætter Martin, en Google Apps løsning, hvor google mail er en del af det. Ved Apps løsningen betød det at mine mail der ender på @voresliv.net nu bliver hosted hos google. Så ligger det centralt på nettet og man kan altid komme til dem. Jeg henter dem stadig hjem vha IMAP, som er en genistreg i forhold til POP3. Det var muligt at sætte det hele op inden DNS pegningen trådte i kraft.
  • Domæneflytning: DNS pegningerne for voresliv.net pegede før min mail til Surftown, min hjemmeside til Surftown og et enkelt subdomæne til min NAS. Jeg fik bestilt en flytning af domænet voresliv.net til GratisDNS istedet for SurfTown, og hos GratisDNS havde jeg før flytningen trådte i kraft peget ud at mail skal til google og alt mit hjemmeside værk til min NAS. Det betød at da flytningen trådte i kraft så skiftede det uden bemærkelsesværdige problemer.

Sådan, så er det hele flyttet fra et webhotel hos SurfTown, og til min egen NAS. At jeg samtidig fik mig installeret en bedre blog, et bedre galleri og fik en bedre mailløsning det er bare lækkert.