Sommerferie i Danmark
Vi fik fyret de sidste 2 ugers sommerferie af i Danmark. 1 uge i Gert og Birgits sommerhus og nogle dage i Randi’s lejlighed i Odense. Vi fik set Odense Zoo, HC Andersens hus og Egeskov slot blandt andet. Kolding storcenter, Ikea og en veninde fra Mais studie der er flyttet til Odense blev også besøgt.
Det var nogle gode uger med fornuftigt vejr, og Gustav nød det på trods af en tand der var på vej op
Midt i de 2 uger fejrede vi Gustavs 1 års fødselsdag – tiden er gået stærkt.
En pizza om dagen…
…er jo bare sagen. Så vi måtte til Italien på ferie og målet blev Residence Sant Anna i Ligurien. Ligurien kaldes Blomsterrivieraen i Italien, og det var da også meget smukt. Genova blev besøgt og deres store akvarie. Monaco blev besøgt og da vi kom lige inden Formel 1 cirkusset gik igang kunne vi lige køre en tur rundt på F1 banen med tribunerne stillet op. Sådan! Vi var også i en naturgrotte i en nærliggende by.
Alle 3 familiemedlemmer nød det meget, og vejret var godt – ca 25 grader hele ferien.
Gustavs 2. skiferie
Denne gang var vi afsted til Bjorli i Norge. Det var stort at se alle børnene blive så meget dygtigere så hurtigt. Gustavs fætter Frederik fik også lært at stå på ski.
Vi må sige at vi alle 3 føler os meget priviligerede når vi kan komme afsted på 2 skiferier i løbet af så kort tid. Tak til alle fra turen til Norge og Frankrig for nogle dejlige ferier.
Billeder fra skiferien i Avoriaz
Så er der billeder. Se dem her.
Turen gik forresten over al forventning, Gustav havde ingen problemer med at køre små 1400km frem og tilbage og vi kom alle hjem uden skrammer.
Skiferie uge 52
Så er vi så småt ved at være klar til at tage på skiferie nytåret over. Vi har idag fået investeret i en Thule tagboks til Passaten. Turen går jo fra Bjergevej 3, Sdr. Felding til Avoriaz i Frankrig. For de interesserede kan man indtaste ruten her.
Sommerhustur til vestkysten
Vi tog afsted til Henning og Helenes sommerhus vi havde lånt, og hyggede hele familien mens årets første efterårsstorm ruskede lidt i det hele
Endnu et besøg i efterårsferien
Vi var også hos Gustavs tipoldemor Maren på 97. Hun er en frisk ældre dame som det sikkert også kan ses på billederne her.
Besøg hos Gustavs grankusine…
i Solbjerg. Selvom de før har mødtes, var det første gang de rigtig fik set hinanden an
Vennetur til Norge.
Jens og Anne havde inviteret hele venneflokken på en forlænget weekendtur til Norge, eller nærmere betegnet Oyavegen i Skien hvor Annes familie har en feriegård. Rigtig hyggelig tur hvor vi alle blev lidt betagede af Norges smukke natur.
